1 - Simon Peter, Jesu Christi Tjener og Apostel, til dem, der have faaet samme dyrebare Tro som vi, ved vor Guds og Frelser Jesu Christi Retfærdighed:
2 - Naade og Fred vorde Eder mangfoldigen i Guds og Jesu vor Herres Erkjendelse!
3 - Saasom hans guddommelige Magt haver skjenket os alle de Ting, som høre til Liv og Gudfrygtighed, ved hans Kundskab, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft,
4 - ved hvilke de største og dyrebare Forjættelser ere os skjenkede, at I ved disse skulle blive deelagtige i den guddommelige Natur, naar i flye denne Verdens Forkrænkelighed i Lyster:
5 - saa anvender al Flid just herpaa og beviser i Eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab,
6 - men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed,
7 - men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed til Alle.
8 - Thi naar dette findes hos Eder og i Overflødighed, lader det Eder ikke blive ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse.
9 - Thi den, som ikke haver dette, er blind, tillukker Øinene og har glemt Renselsen fra sine forrige Synder.
10 - Derfor, Brødre! anvender des mere Flid at befæste Eders Kald og Udvælgelse, thi naar I gjøre dette, skulle I ikke nogensinde støde an.
11 - Thi saaledes skal Eder rigeligen gives Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Christi evige Rige.
12 - Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde Eder om dette, hvorvel I vide det og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede hos os.
13 - Men jeg agter det ret at vække Eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i dette Paulun,
14 - da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig.
15 - Jeg vil og gjøre min Flid, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde Eder dette i Erindring.
16 - Thi vi have ikke fulgt kløgtige Fabler, da vi kundgjorde Eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi vare selv Øienvidner til hans Majestæt.
17 - Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst skete til ham fra den majestætiske Herlighed: denne er min Søn den elskelige, i hvem jeg haver Velbehagelighed.
18 - Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bjerg.
19 - Og vi have det prophetiske Ord mere stadfæstet, og I gjøre vel, naar I give Agt derpaa som paa et Lys, det skinner udi et mørkt Sted, indtil Dagen fremstraaler, og Morgenstjernen oprinder i Eders Hjerter,
20 - vidende dette først, at ingen Propheti i Skriften kan udlægges af sig selv.
21 - Thi aldrig er nogen Propheti fremført af menneskelig Villie; men de hellige Guds Mænd talede, drevne af den Hellig Aand.